Seminar og medlemsmøde om Legal Tech


Medlemmerne indbydes hermed til næste arrangement om

LEGAL TECH

Arrangementet, som også er et seminar, afholdes tirsdag den 17. marts 2020 kl. 15.30 hos

Plesner
Amerika Plads 37
2100 København Ø

Program

Kl. 15.30-16.15 Niels Christian Ellegaard, advokat og partner hos Plesner

Kl. 16.15-16.30 Pause – Plesner byder på drikkevarer, frugt og lidt til den søde tand

Kl. 16.30-17.15 Flemming Tovdal Schmidt, COO hos PensionDanmark

Kl. 17.15.18.00 Thomas Brenøe, Vicedirektør hos Forsikring og Pension

De tre indlægsholdere vil holde foredrag om følgende:

• Generelle problemstillinger i forhold til brug af legal tech inden for juraen med særligt fokus på juridisk beslutningstagning
• Læring af brug af robotter hos PensionDanmark
• Forsikring og Pensions synspunkter på muligheder og problemer ved brug af robotter og AI inden for forsikring og pension

Efter indlæggene får deltagerne lejlighed til at kommentere og stille spørgsmål hertil.

Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 18.30.

Ved deltagelse i hele arrangementet uddeles deltagerbevis svarende til tre kursuslektioner.

Som deltager i arrangementet kan parkering frit ske i Plesners parkeringskælder “Amerika Plads Nord”, der er placeret ved Kobbertårnet. Indkørsel sker ved Dampfærgevej nr. 33.

Når du kommer op i vores lobby, bedes du oplyse dit registreringsnummer – så registrerer Plesner dig som gæst og betaler naturligvis for din parkering.

Tilmelding skal ske via selskabets hjemmeside, https://aida-dk.dk/arrangementer/. Tilmeldings-fristen er den 13. marts 2020.

Med venlig hilsen

Torben Bondrop

Copyright © Det Danske Selskab for Forsikringsret - design by Vintersborg