Medlemsmøde/seminar om Legal Tech
Medlemmerne indbydes hermed til medlemsmøde/seminar om
LEGAL TECH
Arrangementet, som også er et seminar, afholdes mandag den 22. november 2021 kl. 15.30 hos
LB Forsikring
Amerika Plads 15 (OBS: NY ADRESSE)
2100 København Ø
Program for medlemsmøde/seminar
Kl. 15.30-16.15 Niels Christian Ellegaard, advokat og partner hos Plesner vil holde oplæg om generelle problemstillinger i forhold til brug af legal tech inden for juraen med særligt fokus på juridisk beslutningstagning.
Kl. 16.15-16.30 Pause
Kl. 16.30-17.00 Flemming Tovdal Schmidt, COO hos PensionDanmark vil holde oplæg om erfaringerne ved brug af robotter hos PensionDanmark.
Kl. 17.00-17.30 Sigrid Floor Toft, Digitaliseringspolitisk chef hos Forsikring & Pension vil komme ind på udfordringerne ved brug af AI inden for forsikring og pension, herunder overvejelser om de fremtidige rammer på området samt give en kort indflyvning til, hvad der på vej fra EU på reguleringssiden – og hvilke overvejelser man kan gøre sig i branchen i den anledning.
Kl. 17.30-17.40 Pause
Kl. 17.40-18.10 Camilla Neuenschwander, Chefkonsulent fra Finanstilsynet, vil fortælle om sandkassen i FT Lab, og Anja Løwer Frem, Afdelingschef fra Velliv, vil fortælle om et konkret testforløb i FT Lab om referatrobotter og om Vellivs brug af AI.
I pauserne byder LB Forsikring på lidt tapas/snacks samt frugt, chokolade og drikkevarer.
Efter indlæggene får deltagerne lejlighed til at kommentere og stille spørgsmål hertil.
Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 18.30.
Ved deltagelse i hele arrangementet uddeles deltagerbevis svarende til tre kursuslektioner.
I forhold til parkering så har LB Forsikring et begrænset antal gæsteparkeringspladser. Man skal henvende sig i receptionen for at høre, om der er nogen ledige pladser. Alternativt kan man parkere i området omkring Amerika Plads eller i parkeringskælderen, Amerika Plads – Syd, mod egenbetaling. Amerika Plads – Syd har ind/nedkørsel ved Netto på Dampfærgevej.
Tilmelding skal ske via selskabets hjemmeside, http://aida-dk.dk/arrangementer/. Tilmeldingsfristen er den 18. november 2021.
Med venlig hilsen
Torben Bondrop