Generalforsamling 2016
- At maj 31, 2016
- By Charlotte
- In Referat
- 0
År 2016, den 31. maj, afholdtes generalforsamling i Det Danske Selskab for Forsikringsret. Generalforsamlingen blev afholdt hos Bech-Bruun, Langelinie Alle 35, 2100 København Ø.
Generalforsamlingen forløb som følger:
- Valg af dirigent
Helen Kobæk bød de fremmødte medlemmer velkommen og foreslog selskabets sekretær, Torben Bondrop, som dirigent, hvilket forsamlingen accepterede. Dirigenten indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.
- Bestyrelsens beretning
Bestyrelsesformand Helen Kobæk aflagde bestyrelsens beretning og oplyste i den forbindelse blandt andet følgende:
- Generelt
Pr. 31. maj 2016 har selskabet 373 personlige medlemmer, hvilket er en tilbagegang på 6 medlemmer i forhold til den 19. maj 2015. Pr. samme dato er der 25 selskabsmedlemmer, hvilket er det samme som sidste år.
- Gennemførte arrangementer
I det forløbne år har der været afholdt tre ordinære arrangementer og et arrangement med generalforsamling.
I forbindelse med generalforsamlingen den 19. maj 2015 blev der også afholdt et medlemsmøde. Plesner var vært, og foredragsholderne var advokat Christina Neugebauer og advokat Søren Vagner Nielsen, der holdt et indlæg under titlen: ” Forældelse og personskade. Ikke kun i forbindelse med arbejdsskader, men også i forbindelse med EAL-krav, erhvervsevnetabsforsikringer, ulykkesforsikringer m.v.”.
Næste arrangement blev holdt den 15. september 2015 hos Forsikring & Pension, hvor underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring & Pension, praktiserende læge og formand for Lægeforeningens Attestudvalg Jette Dam-Hansen og professor i sundhedsret Mette Hartlev holdt foredrag og lagde op til debat om emnet: “Lægeerklæringer”.
Årets sidste arrangement fandt sted hos Alka Forsikring den 29. oktober 2015, hvor administrerende direktør Jens Bærentsen fra Alka Forsikring og underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring og Pension holdt foredrag under titlen “Sammenligningsportaler – den fremtidige kampplads for forsikringsselskaber”.
I foråret 2016 fandt årets første arrangement sted hos Plesner den 30. marts 2016. Arrangementet blev holdt som et fælles seminar sammen med Dansk Forum for IT-ret, og medlemmerne havde ret til at invitere gæster med. Foredragsholderne, som var kontorchef Arne Knippel fra Forsikring og Pension, direktør Jakob Scharff fra CERTA, kontorchef Jakob Lundsager fra Databeskyttelseskontoret, Justitsministeriet, professor, lic.jur. Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring og Pension, advokat Jesper Ravn, direktør for tænketanken Justitia Jacob Mchangama og vicedirektør Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk, holdt foredrag om “Grænsen mellem retssikkerhed og retshåndhævelse ved privates efterforskning”.
- Internationalt samarbejde
AIDA Europes femte kongres fandt sted i København i dagene den 11. og 12. juni 2015, hvor et antal af selskabets medlemmer deltog. Der blev talt over emner som
- Challenges for Umbrella and Global Programme Policies
- Årsagssammenhæng
- Class Actions and Legal Funding
- Hot Topics
- Sanktioner
- All Risk forsikringer
- Damages for AnxietySjette AIDA Europe kongres finder sted i Wien den 3. og 4. november 2016 med følgende emner:
- Changing Landscapes for Business and Lawyers in the light of New Technologies
- Regulatory Change, in particular, Over-Regulation
- Insurance in times of Climate Change
- Fraud – the Law and what the Insurance Market faces
- Insurance and Litigation FundingBeretningen blev godkendt.
- Godkendelse af regnskab
Bestyrelsesformanden gennemgik regnskabet. Årsresultatet viste et underskud på kr. 52.879,00, idet indtægterne havde udgjort kr. 90.128,00 og udgifterne kr. 143.007,00. Underskuddet, som skyldes bl.a. en kombination af udgifter til det internationale samarbejde, indkøring af hjemmesiden samt en forøget revisorudgift, er dog faldet i forhold til sidste år. Indtægterne hidrører hovedsageligt fra kontingentindbetalinger fra selskabsmedlemmer og personlige medlemmer samt renteindtægter.
Selskabets egenkapital pr. 31. december 2015 androg kr. 501.263,00.
Regnskabet godkendtes.
- Fastsættelse af kontingent
Kontingentet foreslås uændret til kr. 100,00 p.a. for personlige medlemmer og kr. 2.000,00 p.a. for selskabsmedlemmer, hvilket generalforsamlingen godkendte.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
Af den siddende bestyrelse var Søren Theilgaard, Michael S. Wiisbye og Dorthe Bundgaard på valg.
Søren Theilgaard ønskede ikke at genopstille, da han ikke længere er ansat i AIG. Michael S. Wiisbye og Dorthe Bundgaard erklærede sig villige til at genopstille for en ny 3-årig periode, og de blev genvalgt af generalforsamlingen.
Bestyrelsen indstillede, at Anne Christina Skjønnemand, juridisk direktør og advokat i Topdanmark blev valgt i stedet for Søren Theilgaard. Dette blev godkendt af generalforsamlingen.
- Valg af revisor
Generalforsamlingen genvalgte revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers som selskabets revisor.
- Behandling af forslag
Der var ingen forslag til behandling under dette punkt.
- Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for hævet og takkede for god ro og orden.