Seminar om god skik regler med bl.a. produkttilsyn og uddannelseskrav


Medlemmerne af

 

Det Danske Selskab for Forsikringsret (AIDA)

 

Indbydes hermed til seminar med titlen

 

Er du parat til de kommende god skik regler med bl.a. produkttilsyn og uddannelseskrav?

Få svaret onsdag den 23. november 2016 kl. 16.30 hos

 

Forsikring & Pension

Philip Heymans Alle 1

2900 Hellerup

 

Kl. 16.00 byder Forsikring & Pension på sandwich og drikkevarer

 

Kl. 16.30 vil Thomas Brenøe, Vagn Jelsøe og Anne Christina Skjønnemand holde indlæg med efterfølgende paneldebat om

 

Kundens behov i fokus – det nye forsikringsdistributionsdirektiv (IDD)

 

Med implementeringen af direktivet følger en række nye EU- krav, der kan få stor betydning for både liv- og skadesforsikringsselskaber. Bl.a. må salg af forsikringer kun ske til kunder, hvor forsikringen er overensstemmelse med kundens behov. Der stilles også krav om, at forsikringsselskaberne i forbindelse med udviklingen af nye produkter skal sikre sig, at produktet passer til en bestemt målgruppe og alene kan sælges til denne gruppe. Der er også nye uddannelseskrav. Spørgsmålet er, om de nye krav kun indebærer fordele for kunderne, eller om kravene også vil medføre prisforhøjelser og spænde ben for udviklingen af nye innovative produkter og forretningsmodeller. Og når reglerne at komme på plads, før de skal træde i kraft?

 

Programmet er som følger:

 

Kl. 16.30 – 17.15       Hvad vil IDD få af betydning for selskaber og forbrugere. Hvordan vil god skik-reglerne udvikle sig. Hvad er Finanstilsynets tanker om, hvor vi skal hen og hvilke hensyn og regler, der er de interessante v/vicedirektør i Finanstilsynet, Thomas Brenøe

 

Kl. 17.15 – 17.45       Hvad kan man forvente af kunderne? Bliver kunderne umyndiggjort, eller kan der sættes krav. Hvad vil kunderne betale for? Og hvad kan de med rimelighed forvente? Ændret kundeadfærd, når iPhone-generationen slår til? Har forbrugerne brug for flere regler? v/afdelingschef i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe

 

Kl. 17.45 – 18.15       I hvilken retning bevæger selskaberne sig (digitalisering, portaler, uddannelse, kundebehandling), og hænger det sammen med den regulering, som kommer fra EU. Er reglerne overhovedet tilpasset salg via internettet og kundernes forventninger til, hvordan man skal tegne forsikringer i fremtiden? v/juridisk direktør i Topdanmark, Anne Christina Skjønnemand

 

Kl. 18.15 – 18.45       Paneldiskussion v/ordstyrer underdirektør Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension

 

Arrangementet forventes afsluttet kl. 18.45.

 

Ved deltagelse i hele arrangementet uddeles deltagerbevis svarende til tre kursuslektioner.

 

Parkering

 

Hos Forsikring & Pension er der pr. 1. oktober 2016 kommet ny parkeringsløsning i P-kælderene. Der er nye betalingsautomater i K1 og K2, hvor du registrerer din parkering, når du ankommer. Du skal indtaste registreringsnummer i betalingsautomaten ved køb af timeparkering. Den første time parkerer du gratis. Herefter er prisen 8 kr. pr. påbegyndt time i tidsrummet 17-20.

 

Du kan slippe for at benytte automaten ved at anvende apps fra Mobilparkering eller Easypark med områdekode 3550.

 

Tilmelding skal ske via selskabets hjemmeside, http://aida-dk.dk/arrangementer/. Tilmeldingsfristen er den 21. november 2016.

 

Med venlig hilsen

 

 

Torben Bondrop

Copyright © Det Danske Selskab for Forsikringsret - design by Vintersborg